Undskyldninger er der nok af

Okay, jeg er udmærket godt klar over, at der er gået lang tid siden mit sidste indlæg - undskyld mange gange, til mine mange fans;)

Men der er bare sket så meget:

Kulturchok:
Efter et par uger skete der det for mig, som var blevet beskrevet på kurset som: kulturchok.
Jeg tog  imod alt nye med åbe arme!
Hvis man forestiller sig at man har en rygsæk på ryggen, vil dette give det bedste billede på det:
Denne rygsæk bliver man bare ved og ved og ved, med at fylde alt det nye op i, men så, lige pludselig, er den så tung at man vælter.
Når alt kommer til alt, følte jeg deres kultur som et overgreb:
- Hele tiden, hver dag - nye ting og indtryk
- Hele tiden ville de have mere af mig:
Jeg kommer, og ér hvid, og dermed kommer jeg med svar og løsninger på alle deres problemer?
Gjorde jeg? Gør jeg?
Nej jeg gør da ej!
Jeg er et mennesk lige som dem, og ikke en hvid gud.
Men hvodan kommer man op og stå igen?
Hvordan får man et pusterum fra Nigeria, når det er overalt omkring en?
Brugte en uge på at finde ud af:
Hvordan skal jeg finde ny energi? og hvordan lader jeg op igen?
Derudover funderede jeg en masse over:
Hvis de gerne vil frem, hvorfor starter de så ikke?
Hvorfor venter de bare på at vi kommer og ligger hele ansvaret over i vores arme?

Inte internet:
Der sket det uheldige at internettet forsvandt i ca. tre uger. Det er en meget normal ting, eller med andre ord: endnu en ting man er tvunget til at vænne sig til.
Der er ingenting hernede der tilnærmelsesvis bare minder om det der hjemme. Alting er nyt, og alting skal man vænne sig til! - også den ikke - altid - eksisterende – adgang – til - internettet!

Jeg har været syg:
Det er aldrig sjovt at være syg, hvis man ikke kan se sin moaar.
Men ligger man i Afrika og det løber ud af begge ender er det stadiet over.
Det var ikke en sjov oplevelse, kan kun ære lykkelig for at jeg rejser sammen med Sissel, for ikke at forglemme vores sygeplejersker!
Jeg blev kørt til lægen - men han var der ikke lige (DEA - Dhis Es Africa)
Vi kørte igen og kom igen senere. Her fik udskrevet malariapiller.
Det skal lige siges jeg ikke havde malaria (og tog ikke pillerne) men jeg havde nogle symptomer, og derfor skulle jeg have pillerne.
De er meget rundhåndet med medicin hernede!

Da internet kom tilbage:
Internettet kom igen - men men men . . . jeg skulle lige ovenpå igen!
Er rask igen, men kom ikke lige herover - der er travlt hernede.
Man er presset på en hel anden måde - og varmen er ved at tiltage!

Hvorfor går man ikke op og skriver blok?
Hvorfor er jeg tvunget til at opleve at de slår børn?
Hvorfor drømmer jeg er omringet og de alle råber efter mig?
Nogen gange tror jeg vi skal være klar til at dele?
Nigeria er ikke nemt at fordøje - så hvorfor har jeg ikke skrevet før nu?

Jeg har været syg, jeg har ikke haft tid, der har ikke været internet og jeg er lidt doven. Måske skulle jeg have tid til at fordøje?
Undskyldninger er der nok af - du vælger bare den bedste.