Da Rebekka, Sissel og jeg kom hjem i dag, havde vi ikke noget at lave. Vi var hjemme tidligt og det var så lækket!
Jeg var lige ved at sætte vand over til nudler, så vi bare kunne nyde vores fri formiddag J - men så kom Tabita styrtende ind i huset. Hun begyndte at pakke ting sammen, og deklarerede at der var en kvinde, der skulle til at føde over i Mbamba out. (den fattige del af Mbamba der ligger på den anden side af compounden)
Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her, men skal nok prøve:
WOW!!! Jeg har været med til en fødsel i en lerhytte!!
Det var min vildeste drøm der gik i opfyldelse der.
Helt seriøst til alle jer derhjemme:
Jeg har været med til at bringe den dejligste lille dreng til verden. (torsdag d.24/3 omkring kl. 13)
Da jeg stod med ham i mine arme bagefter, kunne jeg ikke andet end at trille en lille tåre.
Det bare var så vildt, så overvældvende! Jeg har ikke ord til at beskrive, hvad eller hvor meget.
Jeg så hele processen! Alt, og jeg skal nok lade være med at beskrive i alt for farvestrålende billeder, men dem glemmer jeg heller ikke!.
Men her er et lille indlæg om et af mit livs hidtil største oplevelser! Wow wow wow. . .
Hun lå bare der på det betongulv og fødte. Midt i ingenting.
Det eneste spørgsmål jeg har til dette indlæg er:
Hvordan kan man gennemgå en hel fødsel (og jeg var der fra start til slut) og ikke sige av en eneste gang!?
Jeg var lige ved at sætte vand over til nudler, så vi bare kunne nyde vores fri formiddag J - men så kom Tabita styrtende ind i huset. Hun begyndte at pakke ting sammen, og deklarerede at der var en kvinde, der skulle til at føde over i Mbamba out. (den fattige del af Mbamba der ligger på den anden side af compounden)
Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her, men skal nok prøve:
WOW!!! Jeg har været med til en fødsel i en lerhytte!!
Det var min vildeste drøm der gik i opfyldelse der.
Helt seriøst til alle jer derhjemme:
Jeg har været med til at bringe den dejligste lille dreng til verden. (torsdag d.24/3 omkring kl. 13)
Da jeg stod med ham i mine arme bagefter, kunne jeg ikke andet end at trille en lille tåre.
Det bare var så vildt, så overvældvende! Jeg har ikke ord til at beskrive, hvad eller hvor meget.
Jeg så hele processen! Alt, og jeg skal nok lade være med at beskrive i alt for farvestrålende billeder, men dem glemmer jeg heller ikke!.
Men her er et lille indlæg om et af mit livs hidtil største oplevelser! Wow wow wow. . .
Hun lå bare der på det betongulv og fødte. Midt i ingenting.
Det eneste spørgsmål jeg har til dette indlæg er:
Hvordan kan man gennemgå en hel fødsel (og jeg var der fra start til slut) og ikke sige av en eneste gang!?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar